Retningslinje for håndtering af mobning på Sundbyøster Skole og KKFO

HANDLEPLAN
Der skal udarbejdes en handleplan senest 10 arbejdsdage efter, at der er konstateret problemer med det psykiske undervisningsmiljø, herunder tilfælde af mobning.

Handleplanen skal indeholde konkrete tiltag om, hvordan problemerne effektivt bliver stoppet og skal både forholde sig til hele børnegruppen og de direkte involverede parter. Tiltag, der blot forholder sig til de direkte involverede parter, vil ikke nødvendigvis stoppe mobningen og kan reelt medføre en forværring af mobningen. 

Børnegruppens rummelighed og sammenhold skal styrkes, og nøglepersoner i håndtering af mobning og trivsel skal inddrages, herunder forældre, inklusions- og didaktiskvejledere og/eller SSP-medarbejdere. Der findes ikke én måde at håndtere mobning på, da det altid vil være afhængigt af den aktuelle situation og børnegruppe. Derfor skal handleplanen udarbejdes på baggrund af det konkrete tilfælde. 

Foranstaltningerne i handlingsplanen kan være kort- eller langsigtede og kan ligge på skole-, klasse- eller individniveau. Skolen skal selv vurdere, hvilke tiltag der bedst muligt kan løse problemerne i det konkrete tilfælde

Formål:
At sikre, at alle elever på skolen føler sig trygge og trives, og at der reageres hurtigt og konsekvent, når mobning opdages eller rapporteres.

Konkrete handlinger og ansvarsfordeling ved mobning:

Uddybelse af ovenstående indsatsplan 

Tidlig opdagelse og indrapportering

For at sikre at "opmærksomhed" bliver til handling, benyttes følgende indikatorer:

• Definition af mobning: Vi arbejder ud fra et moderne mobbesyn, hvor mobning ses som et socialt fænomen i utrygge fællesskaber, snarere end et karaktertræk hos enkelte elever. Mobning er systematiske eksklusionshandlinger.
• Tegn på mistrivsel: Medarbejdere skal reagere på ændringer i barnets deltagelsesbaner (f.eks. barnet trækker sig fra leg, ændret støjniveau, eller barnet søger usædvanligt meget voksenkontakt).
• Digital opmærksomhed: Lærere/pædagoger skal jævnligt foretage "termometermålinger" på klassens sociale dynamik på digitale platforme (f.eks. via elevsamtaler om tonen i klassens grupper).
  
   

Indledende undersøgelse

Når en henvendelse modtages, skal undersøgelsen afdække de underliggende dynamikker:

• Børnesamtalen (den berørte elev): Fokus er på barnets oplevelse af utryghed. Spørgeramme: "Hvornår føler du dig mindst tryg?", "Hvem ser det, når det sker?", "Hvad drømmer du om skal ændre sig?".
• Samtale med de direkte involverede (elever med uhensigtsmæssig adfærd): Samtalen skal være ikke-dømmende men konsekvent. Fokus på handlingens effekt frem for barnets intention. Spørgeramme: "Hvad tror du, de andre tænker, når det her sker?", "Hvad kan du gøre i stedet for?".
• Klasseobservation: Observation skal være med fokus på: Hvem har ordet? Hvem bliver grinet af/med? Hvilke sociale hierarkier er på spil?

Handlingsplan og opfølgning

Handleplanen skal altid indeholde tiltag på to niveauer – individ- og gruppe/klasseniveau

Individniveau

• Støtte til den berørte elev: Skærpet opmærksomhed på den udsatte elev i frikvarterer; tildeling af "voksen-anker"; individuelle mestringsstrategier mv.
• Støtte til eleven med uhensigtsmæssig adfærd- og de mobbende elever: Skærpet opmærksomhed på den udsatte elev i frikvarterer; tildeling af "voksen-anker"; individuelle mestringsstrategier mv.
• Involvering af forældre: Forældrene til både eleven med uhensigtsmæssig adfærd elev og eleverne med uhensigtsmæssig adfærd skal involveres tidligt i processen og orienteres om, hvad der sker. En indledende samtale kan være afgørende for at sikre et samarbejde om løsningen.
• Forbedring af skole/klassemiljøet: Da det ikke kan stå alene med indsatser på de individuelle, iværksættes der om nødvendigt også en bredere indsats, der sigter mod at forbedre skole/klassemiljøet, f.eks. gennem trivselsundersøgelser eller mobbeforebyggende undervisning ved RC og/eller Kompetencecentrene.
• Reaktion over for eleverne med uhensigtsmæssig adfærd: Eleverne med uhensigtsmæssig adfærd skal informeres om konsekvenserne af deres adfærd jf. retsinformation om fremme af god ro og orden i folkeskolen Fremme af god orden i folkeskolen | Børne– og Undervisningsministeriet. Der bør tages passende skridt afhængig af situationens alvor, elevens alder, mønster i adfærd 
  
   

Gruppe og klasseniveau

Dokumentation og opfølgning (Styrket systematik)

• Handleplansskabelon: Alle samtaler, beslutninger og handlinger skal dokumenteres grundigt i den pædagogisk-didaktiske handleplan i KK-filer.
• Check-in kadence: Der afholdes ugentlige check-ins mellem klasseteamet og KKFO i de første 4 uger.
• Forældreorientering: Dokumentationen skal altid være tilgængelig for forældrene til de direkte involverede, så der skabes gennemsigtighed i skolens indsats.
• Opfølgning: Der aftales faste opfølgningssamtaler med de involverede elever og deres forældre for at vurdere, om mobningen er stoppet, og om der er behov for yderligere interventioner. Opfølgningen bør også omfatte en evaluering af, hvordan situationen påvirker skole/klassemiljøet.
  
   

Ekstern støtte og samarbejde
Ved manglende progression: Hvis indsatsen ikke viser effekt inden for 10-15 arbejdsdage fra handleplanen er iværksat, skal teamet:

• Faglig og pædagogisk sparring: Der skal søges sparring ved Åben dør og RC-vejledere.
• Tværfagligt netværksmøde: Det skal vurderes med nærmeste leder om sagen skal løftes til et tværfagligt netværksmøde med deltagelse af PPR eller socialrådgiver.
  
   

Evaluering og justering

• Det er vigtigt løbende at evaluere skolens mobbepolitik og -praksis for at sikre, at de er effektive. Skolen bør gennemføre trivselsmålinger og mobbeforebyggende initiativer på regelmæssig basis for at opdage mobning tidligt og forebygge fremtidige hændelser.

KLAGEADGANG
Elever og deres forældre har mulighed for at klage over en skoleleders afgørelse vedrørende problemer med det psykiske undervisningsmiljø, herunder tilfælde af mobning. Det kan være, hvis skolen ikke har en anti-mobbestrategi, eller hvis der bliver reageret utilstrækkeligt ved konkrete tilfælde af fx mobning. Der klages først til en central indgang for klager i forvaltningen. Hvis der ikke gives fuldt medhold i klagen, videresendes klagen til Dansk Center for Undervisningsmiljø. Dansk Center for Undervisningsmiljø vil herefter kunne udstede et påbud om at opfylde en handlepligt inden for en rimelig frist.

Retningslinje for samarbejde med forældregruppen om mobning og mobbeforebyggelse på Sundbyøster Skole/KKFO

 

Formål:
At involvere forældrene aktivt i arbejdet med at forebygge mobning på skolen, så vi skaber et fælles ansvar og en fælles indsats for at fremme trivsel og respekt i skolemiljøet.

Kommunikation om mobning og trivsel

• Åbne kommunikationskanaler: Skolen skal sikre, at der er let adgang for forældre til at kommunikere med lærere, pædagoger og ledelse. Dette kan være gennem e-mail, telefon, møder eller digitale platforme.
• Information om mobning: Skolen skal informere forældrene om, hvad mobning er (herunder fysiske, verbale og digitale former for mobning), hvordan mobning kan genkendes, og hvordan vi arbejder med mobning på skolen. Dette kan gøres gennem informationsmøder, nyhedsbreve eller via skolens hjemmeside.
• Oplysningsarbejde om skolens politik: Forældrene skal være bekendt med skolens retningslinjer og handlingsplaner for mobning. Dette kan gøres ved at give forældrene en skriftlig oversigt over skolens politik på området samt informere om, hvordan de kan støtte deres børn i at håndtere mobning.
  
   

Forældreinvolvering i forebyggelse af mobning

• Fælles værdier og opdragelse: Skolen skal samarbejde med forældrene om at fremme fælles værdier som respekt, ansvar og omsorg i både hjemmet og på skolen. Der kan arrangeres workshops eller informationsaftener om, hvordan man som forælder kan hjælpe med at styrke børns sociale kompetencer og empati.
• Forældregrupper og klassemøder: Lærere kan arrangere regelmæssige møder for forældrene i hver klasse, hvor der både diskuteres trivsel, forebyggelse af mobning og hvordan forældrene kan hjælpe deres børn med at navigere i sociale udfordringer. Her kan forældrene dele erfaringer og få redskaber til at støtte deres børn.
• Klasserådgivning og fælles aktiviteter: Skolen kan tilbyde forældrene at være med i aktiviteter, der fremmer fællesskabet i klassen, som f.eks. fælles klassearrangementer, teambuilding eller sociale aktiviteter uden for skoletiden. Dette kan skabe en stærkere relation mellem forældre og elever og hjælpe med at forhindre mobning.
  
   

Forældre som opmærksomme aktører

• Tegn på mobning: Skolen skal informere forældrene om, hvilke tegn de kan holde øje med, hvis deres barn er involveret i mobning, enten som mobber eller som offer. Det kan være ændringer i adfærd, isolation, angst, pludselige skolevægring eller ændringer i søvn og appetit.
• Åbenhed omkring mobning: Forældrene skal opfordres til at være åbne overfor deres børn om, hvordan de har det i skolen, og om de oplever mobning. Skolen kan give redskaber til, hvordan forældrene kan føre samtaler om trivsel og mobning på en konstruktiv og støttende måde.
• Rapporter mobning hurtigt: Skolen skal understrege, at forældre skal informere skolen, hvis de mistænker eller ved, at der foregår mobning. Der skal være klare og enkle kanaler til at rapportere mobning, og forældrene skal føle sig trygge ved at inddrage skolen i sådanne situationer.
  
   

Samarbejde om opfølgning og handlingsplaner

• Opfølgning ved mobning: Når der opstår tilfælde af mobning, skal forældrene være en aktiv del af løsningen. De skal involveres i møder og opfølgningssamtaler, hvor både eleven med uhensigtsmæssig adfærd elev og mobberen er til stede, samt deres forældre. Skolen og forældrene bør i fællesskab udarbejde en plan for, hvordan situationen håndteres, og hvordan alle involverede parter skal arbejde fremadrettet.
• Evaluering af forebyggende tiltag: Der skal jævnligt afholdes opfølgende møder med forældrene for at vurdere, hvordan de forebyggende initiativer fungerer, og om der er behov for justeringer. Dette kan være en del af klassens trivselsarbejde eller som et separat emne på skolebestyrelsesmøder.
  
   

Skole-hjem-samarbejde om digital mobning

• Fokus på digitale medier: Skolen bør inkludere forældrene i arbejdet med at forebygge digital mobning. Der kan afholdes informationsaftener om cybersikkerhed, ansvarlig brug af sociale medier og hvordan forældre kan følge med i deres børns digitale liv.
• Aftaler om digitalt ansvar: Forældre og skole kan sammen udarbejde aftaler med eleverne om, hvordan de skal opføre sig online, samt hvilke konsekvenser der er for mobning på digitale platforme.
  
   

Trivsel og fællesskab

• Skabe et inkluderende miljø: Skolen bør samarbejde med forældrene om at skabe et inkluderende og åbent skolemiljø, hvor alle elever føler sig velkomne. Dette kan være gennem initiativer som inkluderende undervisning, kulturmøder, fælles fester eller samarbejdsprojekter mellem klasserne.
• Forebyggende programmer: Skolen kan samarbejde med forældrene om at implementere programmer, der fremmer trivsel og fællesskab, som f.eks. klassekammeratprogrammer, hvor ældre elever mentorer yngre elever, eller anti-mobningsdage med teaterforestillinger, workshops og aktiviteter.

Et stærkt samarbejde med forældrene er afgørende for effektivt at forebygge mobning og fremme trivsel på skolen. Ved at arbejde sammen kan vi skabe et fælles ansvar for både børns adfærd og deres sociale udvikling. Forældrene skal være aktive deltagere i at understøtte de initiativer, der skaber et positivt og respektfuldt miljø for alle elever.

 

Konkrete tiltag i samarbejdet med forældregruppen:

Godkendt i MED, marts 2026