Kvalitetsrapport 2015 | Sundbyøster Skole

Kvalitetsrapport 2015 for Sundbyøster Skole

Indledning

Kvalitetsrapport 2015 for Sundbyøster Skole giver læseren et samlet overblik over en række forskellige områder, der alle betyder noget for vurderingen af skolens kvalitet.

Rapporten er bygget op med en generel beskrivelse af skolen, hvorefter skolens kvalitet uddybes i lyset af de pejlemærker for kvalitet, der er vedtaget for skoleområdet i København og de nationale mål for folkeskolen.

Sundbyøster Skole er en del af 4-skolesamarbejdet på Amager og har kun elever til og med 6. klassetrin. Herefter går eleverne i udskolingen på en overbygningsskole. Det er kun resultaterne fra de nationale test, der kan bruges som indikator for fagligheden på Sundbyøster Skole. Ligeledes indgår det kommunale pejlemærke om ungdomsuddannelse ikke i Sundbyøster Skole kvalitetsrapport.

De nationale mål for kvalitet på skoleområdet

I forbindelse med gennemførelsen af folkeskolereformen er der politisk vedtaget tre nationale mål for folkeskolen:

Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan.
Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.
Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis.

Disse mål er i høj grad sammenfaldende med de pejlemærker for kvalitet på skoleområdet, som Børne- og Ungdomsudvalget i 2013 vedtog for den københavnske folkeskole. Pejlemærkerne understøtter en tydelig, politisk vedtaget retning i København, hvor alle arbejder hen mod fælles mål.

Københavns pejlemærker på skoleområdet

De københavnske pejlemærker for kvalitet på skoleområdet er:

Faglighed – ”Alle elever skal være dygtigere”

Chancelighed – ” Betydningen af social og etnisk baggrund skal mindskes. Der skal ikke udskilles flere elever til segregerede tilbud”

Ungdomsuddannelse – ”Alle elever skal gennemføre en ungdomsuddannelse”

Trivsel – ”Alle elever skal have et godt skoleliv, hvor de trives”

Tillid og attraktivitet – ”Tilliden til skolerne og respekten for professionel viden og praksis skal højnes, så forældrene i København vælger folkeskolen”

Pejlemærkerne vil blive uddybet løbende i rapporten.

Anvendelse af skolens kvalitetsrapport

Skolens kvalitetsrapport giver et billede af, hvordan skolens resultater ser ud her og nu og hvilken udvikling der har været, og den tjener dermed to væsentlige formål:

Skolens interessenter – forældre, skolebestyrelse m.fl. – får et samlet overblik over skolens kvalitet, sådan som den kommer til udtryk i kvantitative data samt analyser og vurderinger af disse.
Kvalitetsrapporten repræsenterer et centralt styringsværktøj i den samlede kvalitetsstyring i Børne- og ungdomsforvaltningen, idet den danner grundlag for den faglige ledelsesdialog, som finder sted på alle niveauer i organisationen.

Den dialog, der er imellem områdechef og skolens ledelse om skolens resultater danner dels grundlag for beslutning om nye tiltag og/eller særlig support. Dels munder den i sidste ende ud i skolelederens resultataftale. I resultataftalen sættes der mål for skolens progression i det næste år i forhold til at nærme sig en realisering af de politisk besluttede pejlemærker og de nationale mål med tilhørende resultatmål. Skolebestyrelsen kan give skolelederen input til ambitionsniveauet for skolens resultater fremadrettet, inden resultataftalen indgås.

For skoler, der er særligt udfordrede og har behov for en mere omfattende support, indgår det som en del af folkeskoleloven (§ 40a, stk. 2), at der kan være behov for en egentlig handlingsplan. Skolernes resultater gennemgås i kvalitets- og supportsamtalerne, og det vurderes efter samtalerne om skolerne udpeges til handlingsplanskole.

Nøgletal

Tabel 1: Nøgletal pr. 5.9.2014

Elev- og klassetal
Samlet elevtal på skolen	407
Heraf specialklasseelever	0
Heraf afgangselever	0
Tosprogsprocent på skolen	19 %
Antal klassetrin på skolen	7
Antal almenklasser	19
Antal specialklasser	0
Antal elever pr. almenklasse i gennemsnit	20,6
Budgetoverholdelse (for kalenderåret 2014)	1,7 %

Skolens beskrivelse

Vision

Sundbyøster Skole er en moderne skole, der ligger i 102 år gamle nyrenoverede bygninger.

Vi er nu basisskole og en del af ”4 skolesamarbejdet på Midtamager”.

Vi har 4 klasser på 0. årgang, 3 klasser på 1., 2. og 3. årgang, og 2 klasser på de øvrige klassetrin.

Desuden har vi modtagelsesklasser for indskoling og for mellemtrinnet.

Vi har været igennem et langt forløb som forberedelse til udbygningen af Sundbyøster Skole. Tegningerne er nu færdige, og det første spadestik er taget. Det er en meget lovende indskolingsbygning. Det bliver en selvstændig bygning, som tager højde for, at der både skal være en selvstændig fritidsdel og en selvstændig skoledel, samtidig med at der er fællesarealer, der kan benyttes af både KKFO og skole. Vi glæder os til, at den står færdig til maj 2017.

Sundbyøster Skole har været igennem mange forandringer i de forløbne år. Først var der ”Helhedsrenovering” af hele skolen, som begyndte i 2007, hvor klasserne og lærerne på skift måtte undervise en hel årgang i skolens to gymnastiks sale, samtidig med, at skolen var fyldt med håndværker med den tilhørende støj fra deres arbejde.

Da vi lige var blevet færdig med renoveringen (som alle er meget glade for, da det har givet en tiltrængt løft af skolens fysiske rammer), begyndte arbejdet med at få ”4 skolesamarbejdet” etableret og til at fungere. Inden den del var færdig, kom ”Folkeskolereformen” og nye forventninger til lærerne og skolen.

Der har været mange forandringer på de 8 år.

Ledelsen og lærerne arbejder sammen om at gennemføre ændringerne, og Skolebestyrelsen er også inddraget i drøftelserne.

Derfor skal denne kvalitetsrapport læse i lyset af, at Sundbyøster Skole fortsat er midt i store forandringer.

Datamaterialet er af gode grunde af ældre dato, så derfor afspejler de ikke endnu resultatet af de forandringer, der er ved at blive implementeret.

De sidste resultater af testene viser, at vi er på rette vej.

Trivsel og respekt

Trivsel og respekt for hinanden er i højsædet. Trivsel og tryghed hænger sammen, derfor har vi særlige indsatser som konfliktløsning, børne- og voksenmæglere og en særlig indsats for de kommende o. klasses elever, før de starter i skolen. Det foregår i samarbejde med skolens fritidshjem/KKFO.

Elevrådet har indflydelse på skolens hverdag, og har ansvaret for skolens trivselsdage, skolens fødselsdag, motionsdag, fastelavn mm.

Det er vigtigt, at eleverne har ejerskab til skolen og er med til at skabe et godt undervisningsmiljø.

Vi vil udvikle samarbejdet klasserne imellem, så der skabes bånd mellem store og små.

På Sundbyøster Skole arbejder vi med:

Medborgerskab
- Udvikling af Elevrådet
- Cooperative Learning
Trivsel og konflikthåndtering
- Konfliktløsning og børne- / voksenmægler
- Inkluderende praksis
- Familieklasse
- Særlig indsats for eleverne inden skolestart i samarbejde med skolens KKFO.
Faglighed og læsning
- Læsebånd
- Læseindsats
- Sprogcenter
- Matematikindsats
- Læring der ses
- Inkluderende læringsmiljøer

Faglighed

Vi har særlig fokus på læsning, og vi har udarbejdet en fælles læsestrategi i samarbejde med de øvrige skoler i ”4 skolesamarbejdet på Midtamager”.

Læsevejlederens indsats i samarbejde med skolens lærere har betydet et løft af elevernes læseniveau.

Vi har to læsevejledere. Den ene har fokus på indskolingen og den anden på mellemtrinnet.

Desuden har vi en matematikvejleder. Der tager sig af både mellemtrin og indskoling.

På Sundbyøster Skole har vi fokus på fagligheden og vil løfte både de fagligt svage og de fagligt stærke elever.

Udviklingen af basisskolen

Alle disse kvaliteter videreudvikler vi som basisskole.

Vores visioner er, at udvikle et grundskoleforløb, i samarbejde med skolens KKFO og den tilknyttede klub, til gavn for eleverne. Som basisskole vil vi arbejde evidensbaseret og tage udgangspunkt i forskningsbaserede og dokumenterede resultater. Vi vil implementere og videreudvikle dette som en del af skolereformen.

Faglighed

Dette afsnit har fokus på elevernes faglige kompetencer. Nationalt er der i forbindelse med Folkeskolereformen stillet som mål, at:

Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige som de kan

Dette mål knytter særligt an til det første af de fem pejlemærker, der i København er vedtaget for folkeskolen, nemlig at:

Alle elever skal være dygtigere

Udgangspunktet er, at alle børn skal blive så dygtige, som de kan. Det gælder både fagligt, personligt og socialt. Livsduelighed, demokratisk dannelse og medborgerskab bliver her centrale begreber.

I det følgende belyses elevernes faglige kompetencer med udviklingen på skolen i de nationale test, der gennemføres i læsning og matematik på i alt fem klassetrin op igennem skoletiden (2., 3., 4. og 6. klassetrin). Desuden præsenteres skolens samlede kompetencedækning i undervisningen, samt hvordan den fordeler sig på de enkelte klassetrin. Resultater fra test og prøver giver naturligvis hverken et fyldestgørende billede af alle de kompetencer, eleverne tilegner sig, eller hvad de lærer igennem deres skoletid. Men det giver en indikation på skolens udvikling, om det lykkes at flytte eleverne i en positiv retning og om skolen samlet set bevæger sig i den rigtige retning.

Elevernes præstationer i de nationale test

I det følgende viser vi, hvordan eleverne har præsteret i de nationale test. Tabel 2 viser, hvordan elevernes præstationer forholder sig til den nationalt definerede målsætning om, at mindst 80 % af eleverne skal klare sig ”godt” eller bedre end det. Desuden viser tabellen, om der har været en positiv eller negativ udvikling fra det foregående år med enten en pil op eller en pil ned. Tabel 3 og Tabel 4 viser, om andelen af elever, der klarer sig ”fremragende” er steget samt om andelen af elever, hvis præstationer kan defineres som ”mangelfulde” eller ”ikke tilstrækkelige” er faldet. Det er vigtigt at være opmærksom på, at det ikke er de samme elever, der testes fra år til år. En udvikling kan derfor både skyldes skolens indsats og forskelle på elevgrupperne fra år til år.

Tabel 2: Udviklingen i andelen af elever med gode resultater i læsning og matematik

Disciplin/klassetrin (UVM)	Udvikling fra 2013 til 2014	Udvikling fra 2014 til 2015	Lever skolen op til resultatmålet om at 80 % af eleverne skal have gode resultater i 2015?
Gode til læsning 2. klasse			Ja
Gode til læsning 4. klasse			Nej
Gode til læsning 6. klasse			Nej
Gode til læsning 8. klasse	Ingen data	Ingen data	Ingen data
Gode til matematik 3. klasse			Nej
Gode til matematik 6. klasse			Nej

Tabel 3: udviklingen i andelen af de allerdygtigste elever i læsning og matematik

Disciplin/klassetrin (UVM)	Er andelen af dygtige elever steget i 2014?	Er andelen af dygtige elever steget i 2015?
Gode til læsning 2. klasse	Nej	Ja
Gode til læsning 4. klasse	Nej	Nej
Gode til læsning 6. klasse	Nej	Ja
Gode til læsning 8. klasse	Ingen data	Ingen data
Gode til matematik 3. klasse	Nej	Nej
Gode til matematik 6. klasse	Nej	Nej

Tabel 4: Udviklingen i andelen af elever med dårlige resultater i læsning og matematik

Disciplin/klassetrin (UVM)	Er andelen af dygtige elever reduceret i 2014?	Er andelen af dygtige elever reduceret i 2015?
Gode til læsning 2. klasse	Nej	Ja
Gode til læsning 4. klasse	Nej	Ja
Gode til læsning 6. klasse	Nej	Ja
Gode til læsning 8. klasse	Ingen data	Ingen data
Gode til matematik 3. klasse	Nej	Nej
Gode til matematik 6. klasse	Nej	Ja

Kompetencedækning

De følgende tabeller viser, hvor stor en andel af undervisningen på skolen, der foretages af lærere med de relevante kompetencer, dvs. undervisningsfag eller tilsvarende kompetence. Der ses både på den samlede kompetencedækning på skolen og på kompetencedækningen i undervisningen på de enkelte klassetrin.

Tabel 5: Kompetencedækning

Kompetencedækning[1] samlet (UVM)	202/2013	2013/2014	2014/2015
Skolen	Fejl i indberetning	Fejl i indberetning	Fejl i indberetning
København	73,5 %	79,4 %	80,2 %
Landsplan	79,6 %	80,4 %	80,6 %

Tabel 6: Kompetencedækning pr. klassetrin

Kompetencedækning pr. klassetrin (UVM)	2014/2015
klasse	80 %
klasse	85 %
klasse	88 %
klasse	83 %
klasse	91 %
klasse	87 %

Der har været fejl i skolens indberetninger til ministeriets ledelsesinformationssystem. Derfor er det ikke muligt at sammenligne skolens samlede kompetencedækning med kompetencedækningen på alle byens skoler. At dømme på skolens egne beregninger har der dog været en forholdsvis høj kompetencedækning i undervisningen på de enkelte klassetrin. Frem mod 2020 er det målet, at skolerne skal nærme sig fuld kompetencedækning svarende til, at 95 % af undervisningen varetages af lærere med det relevante undervisningsfag eller tilsvarende kompetencer. Selvom kompetencedækningen altså allerede er høj på Sundbyøster Skole, er det derfor også på skolen – som på byens øvrige skoler – en udviklingsopgave at komme endnu tættere på dette mål.

Det viser tallene om faglighed

Ser vi på de nationale test, har Sundbyøster Skole nået det nationale mål, om at mindst 80 % af eleverne skal præstere ”godt” eller bedre end det i læsning på 2. klassetrin. Ser vi på udviklingen fra 2014 til 2015 er der fremgang i forhold til målet både i 6. klasse læsning og 6. klasse matematik. Ser vi på målet om, at andelen af de allerdygtigste elever skal øges år for år, er der en positiv udvikling i to af de fem test læsning i 2. og 6. klasse, der gennemføres på skolen. I fire af de fem test, der gennemføres på skolen, er der en positiv udvikling fra 2014 til 2015 på målet om at reducere andelen af elever med dårlige resultater. Det gælder i læsning 2., 4. og 6. klasse samt i matematik 6. klasse. Ser vi på resultaterne i testene samlet set, er der altså flere positive tendenser i år, men for at disse tendenser kan siges at være stabile, vil det være relevant også til næste år at se, om den positive udvikling holder ved.

Skolens vurdering og indsatser

Ovenstående resultater viser, at indsatserne har en positiv betydning.

Skolen har to uddannede læsevejledere, som er vejledere for henholdsvis indskolingen og mellemtrinnet.

I forbindelse med ”4 skolesamarbejdet på Midtamager”, er der ved at blive udarbejdet fælles læsepolitik. Denne vil også være med til at understøtte den positive udvikling. Samtidig er vi ved at udvikle læsevejledernes rolle i samarbejde med ressourcecenteret.

I matematik har vi en uddannet matematikvejleder, der varetager vejledningen på alle årgange.

Desuden er vi i gang med en matematik indsats (alle københavnske skoler deltager), som også er med til at understøtte udviklingen.

Samlet set er andelen af elever med dårlige resultater reduceret i 2015.

På Sundbyøster Skole har vi de sidste år haft fokus på læseindsatsen. Som resultaterne viser, er vi på rette vej.

Skolen forventer, at resultaterne fra de kommende test, vil vise fremgang.

Hvis vi sammenligner resultaterne med de socioøkonomiske referencer, er Sundbyøster Skole i de fleste resultater, inden for det forventelige.

Chancelighed

Dette afsnit sætter spot på Sundbyøster Skole i forhold til at sikre alle elever lige chancer – uanset egne og forældrenes baggrund og ressourcer. Det er en særligt prioriteret opgave for skolerne at mindske den betydning, børnenes baggrund har, og det indgår som et af de i alt fem pejlemærker for folkeskolen, at:

Betydningen af social og etnisk baggrund skal mindskes.

Der skal ikke udskilles flere elever til segregerede tilbud

I København er der en særlig udfordring i at mindske betydningen af social og etnisk baggrund i forhold til faglige resultater, uddannelsesparathed og generel livsduelighed. Samtidig er det vigtigt, at så mange som muligt bevares i folkeskolens brede fællesskab.

Dette hænger sammen med et af de tre nationale mål for folkeskolen efter hvilket:

Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater

For at illustrere skolens evne til at skabe bedre chancelighed for eleverne anvendes der i de almindelige folkeskolers kvalitetsrapporter data fra folkeskolens 9. klasseprøver. Da Sundbyøster Skole har elever til og med 6. klassetrin, er det ikke muligt. Redegørelsen for skolens arbejde med chancelighed baserer sig derfor på skolens egen beskrivelse. , som også bruges andre steder i rapporten. I dette afsnit anvendes data i en ”chancelighedskontekst”, og der er således fokus på, hvordan de fagligt svageste elever klarer sig i forhold til gennemsnittet på skolen, samt hvordan det går for de tosprogede elever.

Skolens beskrivelse og vurdering

Det er skolens vurdering, at vi har mindsket andelen af elever med dårlige resultater. På skolen har vi fokus på både at løfte de svageste elever, samtidig med at de dygtigste elever bliver udfordret fagligt.

Trivsel

Dette afsnit har fokus på elevernes trivsel og oplevelse af at gå i skole. Trivsel er både vigtigt i sig selv, og så er den en vigtig medvirkende faktor for elevernes motivation og generelle engagement i skolen. Derfor er et af de fem pejlemærker for de Københavnske skoler også, at:

Alle elever skal have et godt skoleliv, hvor de trives

Eleverne tilbringer ti betydningsfulde år af deres liv i skolen. Her skal de trives og udvikle sig. De skal opleve en glæde ved at gå i skole, der motiverer og understøtter deres læring.

I forbindelse med folkeskolereformen er det besluttet nationalt at følge og dokumentere udviklingen i elevernes trivsel. Derfor gennemføres der fra 2015 nationale trivselsmålinger blandt alle elever. Skolens resultater fra den nationale trivselsmåling danner grundlag for den første del af redegørelsen for, hvordan eleverne på skolen trives.

Den anden del af redegørelsen for elevernes trivsel baserer sig på skolens registrering af elevfravær. I lighed med medarbejdersygefravær kan elevernes sygefravær nemlig benyttes som indikator for trivsel, da der kan være sammenhæng mellem et højt elevfravær og elevernes trivsel. Samtidig er det velkendt, at fravær i sig selv kan medvirke til dårligere trivsel. Det gælder både for den enkelte, som kan marginaliseres mere og mere jo mere vedkommende er væk, og for fællesskabet, som også påvirkes af enkeltindividers mere eller mindre systematiske fravær.

Måling af elevernes trivsel

Den nationale trivselsmåling er gennemført for første gang i foråret 2015. Data herfra vil altså udelukkende være et udtryk for en baseline-måling. Der er ikke sammenlignelige, historiske data på dette område. I foråret gav man elever på 0.-3. klassetrin ét spørgeskema med 20 spørgsmål og eleverne på 4.-9. klassetrin et andet spørgeskema med 40 spørgsmål.

For de yngste elever er der ikke blevet udviklet indeks, og derfor er det for overskueligheden skyld alene valgt at medtage resultaterne på ét spørgsmål blandt de små, nemlig om de er glade for deres skole. Netop dette spørgsmål er erfaringsmæssigt en god indikator for elevernes overordnede trivsel, da dette spørgsmål også indgik i København Kommunes egen trivselsmåling blandt eleverne ”Københavnerbarometeret”.

Tabel 7: Er du glad for din skole 0.-3. klassetrin

Er du glad for din skole (UVM)	Nej	Ja lidt	Ja meget
Skolens elever	1 %	28 %	71 %
Gennemsnit i København	2 %	26 %	71 %

For de ældste elever er de mange spørgsmål og svar blevet samlet i 4 indeks, et for ”social trivsel”, et for ”faglig trivsel”, et for ”støtte og inspiration i undervisningen” og et for ”ro og orden”. Svarene på de fire indeks er opdelt fra 1-5, hvor 1 repræsenterer den ringeste trivsel, mens 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel.

Tabel 8: Social trivsel

Social trivsel (UVM)	1-2	2-3	3-4	4-5
Skolens elever	1,0 %	3,8 %	54,3 %	41,0 %
Gennemsnit i København	1 %	7 %	36 %	56 %

Tabel 9: Faglig trivsel

Faglig trivsel (UVM)	1-2	2-3	3-4	4-5
Skolens elever	0 %	10,5 %	59,0 %	30,5 %
Gennemsnit i København	1 %	10 %	59 %	31 %

Tabel 10: Støtte og inspiration i undervisningen

Støtte og inspiration i undervisningen (UVM)	1-2	2-3	3-4	4-5
Skolens elever	3,8 %	31,4 %	49,5 %	15,2 %
Gennemsnit i København	5 %	30 %	55 %	11 %

Tabel 11: Ro og orden

Ro og orden (UVM)	1-2	2-3	3-4	4-5
Skolens elever	1,9 %	27,6 %	53,3 %	17,1 %
Gennemsnit i København	2 %	17 %	58 %	23 %

Elevfravær

I Tabel 12 vises elevernes gennemsnitlige fravær i dage ud af det enkelte skoleår (der i alt består af 200 dage). Det samlede gennemsnitlige elevfravær på Københavns skoler var i skoleåret 2014/15 på 13,1 dag. København ligger imidlertid højere end både landsplan og andre sammenlignelige byer (de seks største byer i Danmark). Det er en vigtig oplysning, når man skal vurdere, om det samlede fravær på den enkelte skole er rimeligt og forventeligt eller kræver særlige indsatser.

Tabel 12: Elevernes fravær i dage

Skolens gennemsnit (BUF)	2012/2013	2013/2014	2014/2015
Elevfravær i alt i dage	17,2	16,5	14,0

Det viser tallene for trivsel

Sundbyøster Skoles elever giver udtryk for, at trives ligeså godt eller lidt bedre end de gør i byen samlet set på de fleste parametre. Af de yngste elever (0.-3. klasse) angiver 71 % at være ”meget glade” for deres skole, mens kun 1 % svarer decideret ”nej” til dette spørgsmål.

De ældre elever (4.-6. klasse) er lidt mere positive end de er på byniveau, når det gælder spørgsmålene under social trivsel. 95,5 % af eleverne svarer i den positive ende af svarskalaen, når det gælder faglig trivsel og med hensyn til støtte og inspiration i undervisningen ligger skolens elever stort set på niveau med eleverne i resten af byen.

Det er dog i den forbindelse ligeså bekymrende for Sundbyøster Skole, som det er for resten af byen, at ca. 35 % af eleverne placerer sig i den negative ende af svarskalaen, når det drejer sig om spørgsmål relateret til støtte og inspiration i undervisningen. Her er der både for skolen og for byen generelt et vigtigt opmærksomhedspunkt.

Samtidig er der på Sundbyøster Skole grund til også at afdække, hvilke særlige udfordringer, der kan være i relation til ro og orden. Der er på skolen kun 70,4 % af eleverne, der placerer sig i den positive ende af svarskalaen, mens det på byniveau er 81 %.

Elevfraværet er i 2014/15 faldet til 14 dage i gennemsnit pr. elev. Selvom der altså i forhold til de foregående år er en positiv udvikling, er fraværet både ud fra en generel betragtning og sammenlignet med byens niveau, højt. Den positive udvikling, der trods alt har været over de sidste tre år, peger på, at man på skolen både er opmærksom på problemet og gør noget ved det. Et elevfravær på 14 dage i gennemsnit pr. elev på en skole må dog fortsat betegnes som et væsentligt opmærksomhedspunkt.

Skolens vurdering og indsatser

Ro og orden

Her scorer vi relativt lavt.

Målingen er udført på mellemtrinnet, hvor vi har haft en årgang, der har været særligt udfordret. Derfor har vi arbejdet systematisk med at forbedre trivslen for eleverne. Forældrene har ligeledes været involveret. Der er tegn på positive forandringer.

Samtidig arbejder vi, som beskrevet, med Medborgerskab og involvering af eleverne.

Skolen forventer derfor, at trivselsmålingen næste år har mere positive resultater.

Elevfravær

På Sundbyøster Skole arbejder vi med at nedbringe fraværet.

Tallene viser, at vi er på vej.

Vi fortsætter indsatsen, som blandt andet indebærer udarbejdelse af handleplaner, og hvis der er brug for det, samarbejde med socialforvaltningen om støtte til familien.

Tillid og attraktivitet

Dette afsnit behandler flere forskellige dimensioner af spørgsmålet om tillid til skolen og skolens attraktivitet. Der ses både på brugernes (i særdeleshed forældres) opfattelser og adfærd og på de professionelle, lærernes, oplevelse af skolen som et attraktivt sted at arbejde.

Et af de tre nationale mål for folkeskolen er at:

Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt

andet gennem respekt for professionel viden og praksis

Dette er i vidt omfang overensstemmende med det sidste af de fem pejlemærker for de københavnske skoler, hvor:

Tilliden til skolerne og respekten for professionel viden og praksis

skal højnes, så forældrene i København vælger folkeskolen

For at fastholde forældrene i folkeskolen og dermed sikre en fortsat sammenhængskraft i samfundet er det nødvendigt at styrke forældrenes tillid til og engagement i folkeskolen og øge respekten for lærernes professionelle viden og praksis. Samarbejdet om elevens faglige progression, trivsel og udvikling, skal foregå i et ligeværdigt samarbejde mellem forældre og skole. Der skal være fokus på forældrenes ressourcer i forhold til at give barnet de bedste betingelser for en god skolegang.

I første del af kapitlet belyses spørgsmålet om tillid og attraktivitet igennem forældres aktive tilvalg af skolen, altså i hvilket omfang forældre i skolens grunddistrikt vælger skolen til deres børn, og spørgsmålet om, hvor godt det lykkes skolen at fastholde eleverne, når de går der. I den anden del af kapitlet belyses spørgsmålet igennem lærernes sygefravær og deres oplevelse af skolen som arbejds-plads. Det siger først og fremmest noget om skolens attraktivitet set fra lærernes perspektiv. Lærernes tilfredshed og sygdom kan imidlertid også spille tilbage på forældre og børns oplevelse og tillid, og dermed også den attraktivitet skolen har mere generelt.

Forældrenes til- og fravalg af skolen

Tabel 13 viser andelen af forældre i skolens grunddistrikt, som har valgt skolen til deres børn i 0. klasse. Tabellen belyser således, hvor godt skolen er lykkedes med at tiltrække de børn, der faktisk hører til skolen, men ikke hvorvidt skolen også har tiltrukket børn uden for grunddistriktet. Hvor Tabel 13 viser skolens attraktivitet ved skolestart, belyser Tabel 14, i hvilken grad skolen formår at fastholde sine elever. Der vises dels et tal for tilgang, altså hvor mange elever, skolen har fået i løbet af skoletiden dels et tal for afgang, altså hvor mange elever, der har flyttet skole. Det sidste tal er renset for almindelig fraflytning, og der er således alene tale om elever, der har forladt skolen uden at flytte bopæl.

Tabel 13: Forældrenes valg af skole (Resultat for 2015/2016 er ikke behandlet i skolebestyrelsen)

Skolegennemsnit (BUF)	2013-2014	2014/2015	2015/2016[2]
Andel af grunddistriktsforældre, der vælger skolen	52,6 %	59,8 %	56,9 %
Andel af grunddistriktsforældre, der vælger en anden offentlig skole	30,7 %	22,0 %	16,7 %
Andel af grunddistriktsforældre, der vælger en fri grundskole	16,7 %	18,2 %	26,4 %

Tabel 14: Fastholdelse af elever (Resultat for 2014/2015 er ikke behandlet i skolebestyrelsen)[3]

Fastholdelse af elever (BUF)	2012/2013	2013/2014	2014/2015[4]
Tilgang	3,3 %	1,9 %	3,1 %
Afgang	4,7 %	2,9 %	5,0 %

Til sammenligning er tilgangen i alt for København 3,5 %, hvor afgangen er 5,8 %

Medarbejdernes trivsel og sygefravær

Tabel 15 viser medarbejdernes sygefravær henover de seneste år. Fraværet er opdelt på kort og langt sygefravær. Det skyldes, at enkelte medarbejders langvarige sygefravær ellers vil kunne skævvride det generelle billede. Samtidig repræsenterer kort og langt sygefravær både to forskellige udfordringer og ligeledes forskellige indsatser som mulige løsninger.

Tabel 16 og Tabel 17 viser, hvordan medarbejderne på skolen har svaret på udvalgte spørgsmål i den trivselsmåling, som alle medarbejdere i Børne- og Ungdomsforvaltningen deltager i hvert andet år. Undersøgelsen er gennemført i februar 2015, og spørgsmålene i trivselsmålingen besvares på en skala fra 1-7, hvor 7 er mest positivt og 1 er mest negativt.

Tabel 15: Medarbejdersygefravær

Skolens gennemsnitlige sygefravær[5] opgjort i dagsværk (BUF)	2012	2013	2014 (44 årsværk)
Kort sygefravær	7,2	8,8	8,3
Langt sygefravær	0	4,5	8,5
Sygefravær i alt	7,2	13,3	16,8

Tabel 16: Medarbejdertrivsel – Overordnet tilfredshed og motivation

Tilfredshed, motivation og arbejdspres (Gennemsnit for København for 2015) (BUF)[6]	2013	2015
Er du tilfreds med dit job som helhed, alt taget i betragtning? (4,8)	5,6	4,9
Føler du dig motiveret og engageret i dit arbejde? (5,2)	6,0	5,2
Eg trives med det arbejdspres jeg har i mit job (4,1)	4,7	4,0

Tabel 17: Medarbejdertrivsel – Samarbejde og tilbagemelding

Samarbejde og tilbagemelding (Gennemsnit for København for 2015) (BUF)	2013	2015
Er der et godt samarbejde mellem sig og dine kollegaer? (5,9)	5,4	5,8
Har du et godt samarbejde med din nærmeste leder? (5,3)	5,6	5,8
Får du tilbagemeldinger om kvaliteten af det arbejde du udfører? (4,0)	3,9	4,4

Det viser tallene om tillid og attraktivitet

Søgningen til Sundbyøster Skole har i de senere år været stigende. Andelen af forældre fra skolens grunddistrikt, der valgte skolen til deres skolestartende barn, var i 2015/16 på 56,9%, hvilket næsten er på niveau med byen samlet set. Ser vi på, hvor forældre, der ikke har valgt skolen til deres barn, søger hen, er andelen, der i 2015/16 søgte en anden kommunal skole til deres barn på 16,7 %, mens andelen der valgte en fri grundskole var 26,4 %. Når det gælder til- og afgang af elever i løbet af skolegangen, er tilgangen steget over det sidste år, mens afgangen af elever, som flytter skole uden samtidig at flytte adresse, også er steget. Dette er stadig under byniveauet, men det bør være et opmærksomhedspunkt for skolen at følge, hvordan tallene udvikler sig og hvad der ligger bag.

Ser vi på nogle af de parametre, der kan påvirke forældrenes tillid og oplevelse af skolen som attraktiv, så var der i 2014 et højt sygefravær blandt medarbejderne (16,8 dage). Ser man på, hvilken type fravær, der var tale om, er det imidlertid det lange sygefravær, som steg markant, mens det korte sygefravær faldt lidt. Medarbejdernes tilfredshed og motivation er faldet lidt fra trivselsundersøgelsen i 2013 til den trivselsundersøgelse, der blev gennemført i foråret 2015. Det billede er imidlertid generelt for alle byens skoler, hvilket formodentlig skyldes den omstillingsproces, medarbejderne har været i i forbindelse med implementeringen af en ny arbejdstidsaftale for lærerne og folkeskolereformen. Det er dog for Sundbyøster Skole værd at bemærke, at hvor den overordnede tilfredshed og motivation synes at være faldet, så er oplevelsen af samarbejdet, både med kolleger og nærmeste leder, mere positiv i 2015 end i 2013 – det samme gælder oplevelsen af feedback.

Skolens vurdering og indsatser

Andelen af forældre, der vælger Sundbyøster Skole har de sidste år været støt stigende. Denne udvikling fortsætter.

Medarbejdernes trivsel

Det er glædeligt, at på trods af de omstillinger der er på folkeskoleområdet, er ”samarbejde og tilbagemelding” øget. Tallene afspejler også vores egen opfattelse, at der er et godt samarbejde på skolen og en vilje til at finde gode løsninger på de opgaver vi har.

Vi har de sidste to år haft et højt sygefravær på først og fremmest langtidssyge. Dette arbejder vi på at nedbringe. I 2016 vil vi inddrage Arbejdsmiljø København i samarbejde med TRIO (består af tillidsmand, arbejdsmiljørepræsentant og skoleleder) og MED-udvalget (består af 4 medarbejder repræsentanter og 3 ledelses repræsentanter.

KØBENHAVNS KOMMUNE

Børne- og undeforvaltningen

2015