Kvalitetsrapport 2017 for Sundbyøster Skole
Indledning
Kvalitetsrapport 2017 for Sundbyøster Skole giver læseren et samlet overblik over en række forskellige områder, der alle betyder noget for vurderingen af skolens resultater.
Rapporten er bygget op med en generel beskrivelse af skolen, hvorefter skolens resultater uddybes i lyset af de pejlemærker for kvalitet, der er vedtaget for skoleområdet i København og de nationale mål for folkeskolen.
Sundbyøster Skole er en del af 4-skolesamarbejdet på Amager og har kun elever til og med 6. klassetrin. Herefter går eleverne i udskolingen på en overbygningsskole. Det er kun resultaterne fra de nationale test, der kan bruges som indikator for fagligheden på Sundbyøster Skole. Ligeledes indgår det kommunale pejlemærke om ungdomsuddannelse ikke i Sundbyøster Skole kvalitetsrapport.
De nationale mål for kvalitet på skoleområdet
I forbindelse med gennemførelsen af folkeskolereformen er der politisk vedtaget tre nationale mål for folkeskolen:
- Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan.
- Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.
- Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis.
Disse mål er i høj grad sammenfaldende med de pejlemærker for kvalitet på skoleområdet, som Børne- og Ungdomsudvalget i 2013 vedtog for den københavnske folkeskole. Pejlemærkerne understøtter en tydelig, politisk vedtaget retning i København, hvor alle arbejder hen mod fælles mål.
Københavns pejlemærker på skoleområdet
De københavnske pejlemærker for kvalitet på skoleområdet er:
|
Faglighed – ”Alle elever skal være dygtigere”
Chancelighed – ” Betydningen af social og etnisk baggrund skal mindskes. Der skal ikke udskilles flere elever til segregerede tilbud”
Ungdomsuddannelse – ”Alle elever skal gennemføre en ungdomsuddannelse”
Trivsel – ”Alle elever skal have et godt skoleliv, hvor de trives”
Tillid og attraktivitet – ”Tilliden til skolerne og respekten for professionel viden og praksis skal højnes, så forældrene i København vælger folkeskolen”
|
Pejlemærkerne vil blive uddybet løbende i rapporten.
Anvendelse af skolens kvalitetsrapport
Skolens kvalitetsrapport giver et billede af, hvordan skolens resultater ser ud her og nu og hvilken udvikling der har været, og den tjener dermed to væsentlige formål:
- Skolens interessenter – forældre, skolebestyrelse m.fl. – får et samlet overblik over skolens kvalitet, sådan som den kommer til udtryk i kvantitative data samt analyser og vurderinger af disse.
- Kvalitetsrapporten repræsenterer et centralt styringsværktøj i den samlede kvalitetsstyring i Børne- og ungdomsforvaltningen, idet den danner grundlag for den faglige ledelsesdialog, som finder sted på alle niveauer i organisationen.
Den dialog, der er imellem områdechef og skolens ledelse om skolens resultater danner dels grundlag for beslutning om nye tiltag og/eller særlig support. For skoler, der er særligt udfordrede og har behov for en mere omfattende support, indgår det som en del af folkeskoleloven (§ 40a, stk. 2), at der kan være behov for en egentlig handlingsplan. Skolernes resultater gennemgås i kvalitets- og supportsamtalerne, og det vurderes efter samtalerne om skolerne udpeges til handlingsplanskole.
Nøgletal
|
Tabel 1: Nøgletal pr. 5.9.2017
|
Skolens beskrivelse
Sundbyøster Skole er en moderne skole der ligger i en 104 år gamle nyrenoveret bygning og en helt ny bygning som blev indviet d. 29. september 2017. De omtales henholdsvis Perronen og Remisen. Remisen huser fritidsordningen og 0.-2. årgang og Perronen 3.-6. årgang samt skolens to modtagelsesklasser. Remisen blev taget i brug tilbage i juni og skoledelen tog klasserne i brug ved skolestart i august. Skolen og fritidsordningen har været gennem en fysisk fusion og befinder sig derfor pt i en personalemæssig fusion.
Sundbyøster Skole er en del af 4-skolesamarbejdet på Midtamager. Det betyder at den som en af 3 basisskoler huser elever fra 0.-6. klasse, og at eleverne fortsætter i udskolingen på Højdevangens Skole. Det stiller krav til ledelse og medarbejdere om at samarbejde tæt både på et organisatorisk og et pædagogisk plan og i vidt omfang koordinere mål og indsatser.
Både i den daglige drift, og når der laves skoleudvikling, er 4skolerne principielt nødt til at forholde sig til de fælles værdier og målsætninger før de sætter lokale initiativer i gang. Det betyder ikke, at alt er eller skal være fælles. Men for at kunne lykkes på de områder, hvor vi reelt er afhængige af hinanden – først og fremmest overleveringen mellem 6. og 7. klasse – må vi være afklarede omkring, hvor grænsen mellem den enkelte skoles råderum og det fælles 4-skoleansvar går.
Det tager lang tid at forankre sådan et mindset, og de opgaver, der på forskellig vis knytter sig hertil, fylder en væsentlig del af ledelsesarbejdet på skolen. Også blandt personalet er udmøntningen af 4-skolevisionen noget der kræver energi og fortsat opmærksomhed.
Sundbyøster Skole har 3 klasser på 0. årgang, 4 klasser på 1., 2. årgang, 2 klasser på 3. årgang, 3 klasser på 4. årgang og 2 klasser på de øvrige klassetrin.
Desuden har vi modtagelsesklasser for indskoling og for mellemtrinnet.
Ledelsen består af skoleleder, souschef og fritidsordningsleder. Der er 30 lærere, 3 0.klasseslærer, 2 inklusionspædagoger, 4 skolepædagoger, 19 fritidsordningspædagoger - de fleste med undervisning i understøttende undervisning, 1 bibliotekar, 1 skolesekretær, 1 administrativ medarbejder, 1 serviceleder, 1 pedel, en EAT-medarbejder og forskellige vikarer.
Skolens tidligere skoleleder gik på pension tilbage i februar og den nye skoleleder tiltrådte 1. april 2017. Den tidligere administrative leder er fratrådt i dette efterår, og først i indeværende uge erstattet af en administrativ medarbejder.
Ledelsesteamet har været gennem en konstitueringsproces med ekstern konsulent. På ledelsens egne initiativer, er der arbejdet på at kortlægge kompetencer, gøre dem operative med et komplementært sigte, samt udarbejde en målrettet udviklingsplan for teamet fremadrettet.
I foråret forlod formand og et forældremedlem skolebestyrelsen uden for valgperioden. Den ene flyttede fra distriktet og den anden fik optagelse på en privatskole. Bestyrelsen var først fuldtallig og med formand igen i august 2017. Bestyrelsen er generelt meget fokuseret på elevernes faglighed og trivsel blandt såvel børn som voksne. De er desuden og har længe været, optaget af sikker skolevej. Senest på baggrund af ændret færdselsmønster i forbindelse med ibrugtagen af Remisen.
Skolens MED udvalg (samarbejdsudvalg) gennemgår på nuværende MED uddannelsen. Udvalget arbejder pt på igangsættelse af en psykisk arbejdsmiljøindsats. Indsatsen foregår i samarbejde med en ekstern konsulent fra Arbejdsmiljø København.
Skolens nye afdeling Remisen kræver en tydelig rammesætning for at udvikle personalets kultur og daglige sammenhørighed. MED udvalget har derfor været meget optaget af arbejdspladsernes placering og anvendelse, hvor man drikker kaffe/ spiser frokost og andre relevante initiativer i en fusionsproces og med daglig gang i to separate bygninger.
MED udvalget samarbejder desuden med MED-udvalg på de øvrige tre andre skoler i 4-skolesamarbejdet. I første omgang med henblik på at kunne finde nogle fælles MED referencer og for at eksekvere 4- skole visionen. Udvalgene har holdt første møde med bistand fra en konsulent fra MED organisationen.
Ledelsen har i samarbejde med personale og skolebestyrelse påbegyndt en visionsproces. Processen blev skudt i gang i uge 42 og forventes afsluttet i uge 6. Forløbet bliver styret af Strategikonsulent Kresten Schulzt Jørgensen. I januar 2018 skal personalet blandt andet arbejde med processen på LO-skolen i Helsingør. Her vil der desuden sættes fokus på tværfagligt samarbejder og professionelle læringsfællesskaber. Dette ligger godt i forlængelse af at ledelsen i foråret besluttede at fortsætte samarbejdet fra sidste skoleår med Mayland konsulenterne med fokus på et bedre arbejdsfællesskab. Vi opererer med lærere, skolepædagoger (pædagoger der kun har timer i skoleregi) og fritidsordningspædagoger – de der arbejder i skole og fritidsordningen. De er alle organiseret i årgangsteams, hvor vi arbejder hen imod, at de i ugentlige møder og samarbejder om elevernes undervisning og dermed faglige- og sociale udvikling. Vi er udfordret på logistik - hvornår kan de to personalegrupper mødes når de har børnene forskudt? - men der arbejdes fortsat på at løse opgaven. Skole og fritidsordning har i dette år nedsat et fagligt udvalg for den understøttende undervisning. Det er med henblik på at skabe en større fælles forståelse af fagets muligheder, og for at kunne definere Sundbyøster Skoles vision for faget.
Elevrådet vil fortsætte fokus på medborgerskab, og vil skulle arbejde aktivt for et indsatsområde i 2017/18. Elevrådet arbejder desuden sammen med personalet om at udvikle Sundbyøster Skoles egen digitale anti-mobbestrategi. Afsættet blev taget i forbindelse med rådets traditionelle trivselsdag i sensommeren, følges op ude i klasserne, og ved deltagelse i Center For Undervisning, CFU’s, kursus om Digital dannelse – kommunikation og trivsel. Strategien forventes færdig ultimo januar 2018.
Sundbyøster skole fik uddannet personale og elever fra 4. klasse i kurset legepatrulje. Patruljen er i gang to dage om ugen, hvor de igangsætter lege i frikvartererne for elever i indskolingen.
Skolen skal på mange måder defineres på ny, og derfor skal alle principper og retningslinjer gås efter. Det er en større opgave der ligger foran skolebestyrelsen og MED udvalget. For at arbejde fokuseret med elevfravær og sygefravær blandt personalet vil de første initiativer være at arbejde for en synlig stresspolitik og digital anti-mobbestrategi. En tydelighed for procedure, arbejdsgange og mødeindkaldelser jf. netværksmøder, underretninger mm vil også prioriteres og gerne underbygge en meningsfuld arbejdsopgave blandt personalet, og en positiv oplevelse hos forældrene.
De første spadestik til udvikling og implementering af et Pædagogisk Læringscenter, PLC, påbegyndes i august. Der er nedsat en gruppe af obligatoriske og relevante lærere til at forestå den første udviklingsdel. Bibliotekets organisering og service vil i samme periode blive mere tidssvarende. Der skal indledes et samarbejde med folkebiblioteket, således at den reelle åbningstid på skolens bibliotek reduceres. Det vil samtidig skabe et økonomisk råderum, som kan finansiere udviklingsomkostningerne. I december 2017 drager PLC udviklingsgruppen på opdagelse hos andre med gode erfaringer indenfor PLC feltet. Det forventes, at Sundbyøster Skole PLC er operativ fra august 2018.
Ledelsen har gennemgået rapportens datamateriale, og under afsnittene forholdt os til resultaterne, og hvor vi ser forbedrings- og udviklingsbehov. Vi oplever, at arbejdet med den øvelse rapporten her kræver af os, har givet os en god indsigt i, hvordan vi skal arbejde målrettet videre for at forbedre resultaterne. Vi har desuden på sigt, tillid til at arbejdet med at skabe en ny skole, og de mange initiativer der pt er iværksat og skal implementeres, vil bringe os frem mod sådanne.
Faglighed
Dette afsnit har fokus på elevernes faglige kompetencer. Nationalt er der i forbindelse med Folkeskolereformen stillet som mål, at:
Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige som de kan
Dette mål knytter særligt an til det første af de fem pejlemærker, der i København er vedtaget for folkeskolen, nemlig at:
Alle elever skal være dygtigere
Udgangspunktet er, at alle børn skal blive så dygtige, som de kan. Det gælder både fagligt, personligt og socialt. Livsduelighed, demokratisk dannelse og medborgerskab bliver her centrale begreber.
I det følgende belyses elevernes faglige kompetencer med udviklingen på skolen i de nationale test, der gennemføres i læsning og matematik på i alt fem klassetrin op igennem skoletiden (2., 3., 4. og 6. klassetrin). Desuden præsenteres skolens samlede kompetencedækning i undervisningen.
Resultater fra test og prøver giver naturligvis hverken et fyldestgørende billede af alle de kompetencer, eleverne tilegner sig, eller hvad de lærer igennem deres skoletid. Men det giver en indikation på skolens udvikling, om det lykkes at flytte eleverne i en positiv retning og om skolen samlet set bevæger sig i den rigtige retning.
Elevernes præstationer i de nationale test
I det følgende viser vi udviklingen i elevernes resultater i de nationale test. I afsnittet beskriver vi udviklingen inden for de discipliner, nationale tests måler. Dermed får man som skole et billede af udviklingen i henholdsvis læsning og matematik på de forskellige klassetrin.
Tabel 5 viser elevernes resultater i forhold til den nationalt definerede målsætning om, at mindst 80 % af eleverne skal klare sig ”godt” eller bedre end det. Tabellen viser, om der har været en positiv eller negativ udvikling i andelen af elever der klarer sig ”godt eller bedre” fra det foregående år. De konkrete resultater er fortrolige.
Tabel 5: Udviklingen i andelen af dygtige elever, elever med gode resultater og med dårlige resultater i henholdsvis læsning og matematik
|
Disciplin/klassetrin |
Er andelen af de allerdygtigste elever steget i 2017? |
Er andelen af elever med dårlige resultater reduceret i 2017? |
Lever skolen på til resultatmålet om at 80 % af eleverne skal have gode resultater i 2017? |
|
Læsning 2. klasse |
Nej |
Ja |
Nej |
|
Læsning 4. klasse |
Ja |
Ja |
Nej |
|
Læsning 6. klasse |
Samme niveau |
Nej |
Nej |
|
Matematik 3. klasse |
Nej |
Nej |
Nej |
|
Matematik 6. klasse |
Nej |
Nej |
Nej |
Kompetencedækning
De følgende tabeller viser, hvor stor en andel af undervisningen på skolen, der foretages af lærere med de relevante kompetencer, den såkaldte undervisningskompetence. Afsnitte viser, at niveauet for kompetencedækningen på skolen er faldet siden sidste år.
Tabel 6 viser niveauet for kompetencedækningen på skole sammenlignet med niveauet i Københavns Kommune.
Tabel 6: Kompetencedækning
|
Kompetencedækning samlet (UVM) |
2014/2015 |
2015/2016 |
2016/2017
|
|
Skolen |
80,9 % |
86,1 % |
73,6 % |
|
København |
81,1 % |
84,9 % |
83,6 % |
Skolens vurdering og indsatser
Umiddelbart er resultaterne ikke imponerende. Men ved nærmere analyse, synes vi at finde forklaringer på sammenhænge, og inspiration til indsatser og prioriteringer.
2.(nuværende 3.) klassetrin har gennemgået to klassesammenlægninger –fra fire til tre til to klasser. Årgangen har været særligt udfordret på inklusion og børn med særlige behov.
Klasserne har nu fået et forventet stabilt lærerteam omkring sig som har tydelig klasseledelse, rammesætning og faglighed. Vi arbejder på at fastholde denne ramme således at elevernes forudsætning for læring højnes.
4. (nuværende 5.) klassetrin har haft gennemgående lærere og de lærere har været ressourcelærere på årgangen. Desuden har klasses trivsel været båret af et godt forældresamarbejde og indsats via skolepædagog. Vi ser derfor et mønster i at klassernes stabilitet har en afgørende indflydelse på resultaterne.
Nuværende 3. og 6. årgang, har været særligt udfordrede på enkelte elever som har haft særlige vanskeligheder ved at indgå i helt almindelige undervisning og rammer for læring. Det har haft nogle udfordrerne konsekvenser og skabt alt for meget ”støj”.
Vi undrer os over den voldsomme tilbagegang på kompetencedækningen. Det kan skyldes udskiftning af personale der ikke er blevet registreret korrekt, men også dilemmaet i at arbejde i årgangsteams hvorved en bestemt gruppe lærere og pædagoger skal dække årgangens fag. Vi vil frem mod kvalitet- og supportsamtalen undersøge fakta.
forventelige.
Indsatser
Vi vil først og fremmest rette opmærksomheden på klassedannelsen på 0. årgang. Formålet er af danne de mest homogene klasser, i dette arbejde er samarbejdet mellem fritidsordningspersonalet, 0. klasseteam og vidensoverdragelserne omdrejningspunkt.
Samarbejdet mellem faggrupperne skal vi fortsat udvikle, således at årgangsteams bliver bedre til at arbejde med at planlægge og udvikle undervisningen ud fra teammedlemmernes kompetencer. Vi tilstræber, at årgangsteams arbejder med udgangspunkt i børnenes (barnets) faglige og sociale udvikling og at de arbejder fleksibiliet, fx i form af holddeling, varierende undervisningsmetoder og systematisk opfølgning på eleverne. Fremadrettet ønsker vi at prioritere klassekonferencer med hele klasseteamet, og hvor vi gennemgår de enkelte børns faglighed med udgangspunkt i tests.
I ledelsesteamet ønsker vi at prioritere professionelle læringsfællesskaber og faglig ledelse, så vi kan være med til at sætte den ønskede retning for samarbejdet mellem faggrupperne i teamet og udvikle brugen af vejledning i form af aktionslæring, co-teaching, så teamets medlemmer for gjort brug af hinanden som sparringspartnere. Vi har i dette år gjort brug af Læringsvejviserne som mentorer og vejvisere for nye lærere og pædagoger for at give de nye en introduktion til bl.a. klasseledelse.
I forlængelse af de fælles læseindsatser i 4-skolesamarbejdet arbejder vi med tidlig læseindsats i form af ”Læseheste” og ”Læseføl”. En indsats, hvor årgangens elever bliver testet og ud fra de tests bliver inddelt på hold med få elever for de svageste læsere, og flere på de stærke elevers hold. Indsatsen har allerede båret frugt, og der arbejdes på at lave en progression til mellemtrinet.
Ligeledes arbejder vi med at få PLC sat i værk, med en tydelig kobling til de tiltag der iværksættes ud fra behov og udviklingsønsker. Ressourcecenteret og det kommende PLC skal arbejde mere systematisk med de indsatser der gives i løbet af året. Tanken er at få udarbejdet en årsplan for overgange, prøver, tests, faglige og sociale indsatser og faglige forløb.
Vi er med i områdets matematikindsats TMTM – tidlig matematikindsats til marginaliserede. Denne indsats retter sig mod den sproglige dimension i faget og lægger vægt på at udvikle elevernes tilgange og strategier for beskrivelser og løsninger af problemstillinger. Vi påtænker at fortsætte med denne indsats fremadrettet, og få ”uddannet” alle skolens matematiklærere i denne sproglige tilgang til faget.
Chancelighed
Dette afsnit sætter spot på Sundbyøster Skole i forhold til at sikre alle elever lige chancer – uanset forældrenes baggrund og ressourcer. Det er en særligt prioriteret opgave for skolerne at mindske den betydning, børnenes baggrund har, og det indgår som et af de i alt fem pejlemærker for folkeskolen, at:
Betydningen af social og etnisk baggrund skal mindskes.
Der skal ikke udskilles flere elever til segregerede tilbud
I København er der en særlig udfordring i at mindske betydningen af social og etnisk baggrund i forhold til faglige resultater, uddannelsesparathed og generel livsduelighed. Samtidig er det vigtigt, at så mange som muligt bevares i folkeskolens brede fællesskab.
Dette hænger sammen med et af de tre nationale mål for folkeskolen efter hvilket:
Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater
For at illustrere skolens evne til at skabe bedre chancelighed for eleverne anvendes der i dette afsnit data, som også bruges andre steder i rapporten, særligt resultaterne fra folkeskolens 9.-klasseprøver. Da Sundbyøster Skole har elever til og med 6. klassetrin, er det ikke muligt. Redegørelsen for skolens arbejde med chancelighed baserer sig derfor på skolens egen beskrivelse.
Skolens vurdering og indsatser
Vi tilstræber at give alle lige chancer ved at behandle dem forskelligt. Skolens opland er mangfoldigt og repræsenterer forskellige sociale lag. Ledelsen har for nylig prioriteret at ansætte yderligere en inklusionspædagog mhp. at styrke vores inklusionsindsats for særligt udfordrede børn. I såvel deres som i alle andre elevers favør. Der arbejdes bevidst på at give alle børn deltagelsesmulighed i faglige og sociale fællesskaber.
Klassekonferencer vil også i denne kontekst være en værdifuld indsats. Der vil der kunne skabes mulighed for at opdage eventuelle sammenhænge og mønstre mellem faglig udvikling, social etnisk kulturel baggrund. Sammenarbejdet med BBU/SOF skal fortsat udvikles, så familier med behov, kan få ekstra støtte og vejledning i forhold til deres forældreopgave. Skolesocialrådgiveren med base på skolen er et godt bindeled mellem de to forvaltninger og en prioritering vi sætter stor pris på.
Ny i København – den nye model med det formål at kunne direkte integrere elever i almenklasser, ser vi som en god mulighed for at arbejde videre med ved at udvikle og uddanne vores personale i denne disciplin. Dette arbejder vi hen imod at implementere i kommende kalenderår.
Trivsel
Dette afsnit har fokus på elevernes trivsel og oplevelse af at gå i skole. Trivsel er både vigtigt i sig selv, og så er den en vigtig medvirkende faktor for elevernes motivation og generelle engagement i skolen. Derfor er et af de fem pejlemærker for de Københavnske skoler også, at:
Alle elever skal have et godt skoleliv, hvor de trives
Eleverne tilbringer ti betydningsfulde år af deres liv i skolen. Her skal de trives og udvikle sig. De skal opleve en glæde ved at gå i skole, der motiverer og understøtter deres læring.
I forbindelse med folkeskolereformen er det besluttet nationalt at følge og dokumentere udviklingen i elevernes trivsel. Derfor gennemføres der en gang om året en national trivselsmåling blandt alle elever. Skolens resultater og udvikling i relation til den nationale trivselsmåling indgår i dette kapitel med fokus på, hvordan eleverne trives i skolen.
Herudover indgår skolens registrering af elevfravær. I lighed med medarbejdersygefravær kan elevernes fravær nemlig benyttes som indikator for deres trivsel. Samtidig er det velkendt, at fravær i sig selv kan medvirke til dårligere trivsel. Det gælder både for den enkelte, som kan marginaliseres mere og mere jo mere vedkommende er væk, og for fællesskabet, som også påvirkes af enkeltindividers mere eller mindre systematiske fravær.
Måling af elevernes trivsel
Elevtrivselsmålingen er opdelt i to spørgeskemaer. Et simpelt spørgeskema til eleverne i 0.-3. klasse og et andet, mere omfattende til de større elever på 4.-9. klassetrin. I kvalitetsrapporten medtages et enkelt overordnet spørgsmål for de små elever (tabel 13), der omhandler den generelle skoleglæde, mens der er medtaget resultater for 9 spørgsmål til elever i 4. – 9. klasse (tabel 14).
Kapitlet viser, at der har været en negativ udvikling i andelen af de yngste elever, som er glade for at gå i skole siden sidste år.
Kapitlet viser yderligere, at den gennemsnitlige score på spørgsmålet om, hvor glade eleverne er for deres skole, har været relativ stabil siden sidste år.
Tabel 13: Andelen af indskolingselever. Der er meget glade for deres skole:
|
Er du glad for din skole? Andelen af elever, der har svaret ”Ja, meget” |
2014/2015 |
2015/2016 |
2016/2017
|
|
Skolens elever |
70,6 % |
74,2 % |
69,7% |
|
Gennemsnit for København |
71,3 % |
71,7 % |
74,4 % |
Tabel 14: Oversigt over svar i trivselsmåling for elever i 4. – 9. klasse
|
Resultater fra den nationale trivselsundersøgelse 4.-9. klasse Gennemsnit af alle elevers svar på udvalgte, centrale spørgsmål (gennemsnittet i København er angivet i parentes) |
2014/2015 |
201/2016 |
2016/2017 |
|
Er du glad for din skole? (4,0) |
3,8 |
4,1 |
4,0 |
|
Er du glad for din klasse? (4,1) |
3,8 |
3,9 |
3,9 |
|
Kan du koncentrere dig i timerne? (3,8) |
3,8 |
3,9 |
3,7 |
|
Føler du dig ensom? (4,2) |
4,1 |
4,1 |
4,0 |
|
Er du bange for at blive til grin i skolen? (3,7) |
3,4 |
3,5 |
3,5 |
|
Er du blevet mobbet i dette skoleår? (4,7) |
4,4 |
4,4 |
4,6 |
|
Er undervisningen spændende? (3,2) |
3,2 |
3,1 |
3,0 |
|
Jeg klarer mig godt fagligt i skole (3,9) |
4,0 |
3,9 |
3,8 |
|
Jeg kan godt lide pauserne i skolen (4,3) |
4,4 |
4,2 |
4,3 |
Trivselsscoren går fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel, og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel.
Elevfravær
Dette afsnit beskriver udviklingen i skolens elevfravær. Afsnittet viser, at elevernes gennemsnitlige fravær er faldet siden sidste år.
Tabel 15 vises elevernes gennemsnitlige fravær i procent ud af det enkelte skoleår (der i alt består af ca. 200 dage). Det samlede gennemsnitlige elevfravær på Københavns skoler var i skoleåret 2016/17 på 7,1 %. København ligger imidlertid højere end både landsplan og andre sammenlignelige byer (de seks største byer i Danmark). Det er en vigtig oplysning, når man skal vurdere, om det samlede fravær på den enkelte skole er rimeligt og forventeligt eller kræver særlige indsatser.
Tabel 15: Elevernes fravær i dage fordelt på kategorier og samlet
|
Skolens gennemsnit (BUF) |
2014/2015 |
2015/2016 |
2016/2017 |
|
Elevfravær i alt i procent |
7,4 % |
7,4 % |
7,1 % |
|
København – elevfravær i alt i procent |
6,8 % |
7,0 % |
7,1 % |
Tillid og attraktivitet
Dette afsnit behandler flere forskellige dimensioner af spørgsmålet om tillid til skolen og skolens attraktivitet. Der ses både på brugernes (i særdeleshed forældres) opfattelser og adfærd og på de professionelle, lærernes, oplevelse af skolen som et attraktivt sted at arbejde.
Et af de tre nationale mål for folkeskolen er at:
Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt
andet gennem respekt for professionel viden og praksis
Dette er i vidt omfang overensstemmende med det sidste af de fem pejlemærker for de københavnske skoler, hvor:
Tilliden til skolerne og respekten for professionel viden og praksis
skal højnes, så forældrene i København vælger folkeskolen
For at fastholde forældrene i folkeskolen og dermed sikre en fortsat sammenhængskraft i samfundet er det nødvendigt at styrke forældrenes tillid til og engagement i folkeskolen og øge respekten for lærernes professionelle viden og praksis. Samarbejdet om elevens faglige progression, trivsel og udvikling, skal foregå i et ligeværdigt samarbejde mellem forældre og skole. Der skal være fokus på forældrenes ressourcer i forhold til at give barnet de bedste betingelser for en god skolegang.
I første del af kapitlet belyses spørgsmålet om tillid og attraktivitet igennem forældres aktive tilvalg af skolen, altså i hvilket omfang forældre i skolens grunddistrikt vælger skolen til deres børn, og spørgsmålet om, hvor godt det lykkes skolen at fastholde eleverne, når de går der. I den anden del af kapitlet belyses spørgsmålet igennem lærernes sygefravær og deres oplevelse af skolen som arbejds-plads. Det siger først og fremmest noget om skolens attraktivitet set fra lærernes perspektiv. Lærernes tilfredshed og sygdom kan imidlertid også spille tilbage på forældre og børns oplevelse og tillid, og dermed også den attraktivitet skolen har mere generelt.
Forældrenes til- og fravalg af skolen
Dette afsnit beskriver udviklingen i søgningen til skolen samt udviklingen i skolens fastholdelse af elever.
Afsnittet viser, at flere forældre i skolens grunddistrikt har fravalgt skolen til deres børn i 0. klasse sammenlignet med sidste år.
Derudover viser afsnittet, at andelen af elever, der har forladt skolen uden at skifte bopæl, har ligget på et relativt stabilt niveau.
Tabel 16 viser andelen af forældre i skolens grunddistrikt, som har valgt skolen til deres børn i 0. klasse. Tabellen belyser således, hvor godt skolen er lykkedes med at tiltrække de børn, der faktisk hører til skolen, men ikke hvorvidt skolen også har tiltrukket børn uden for grunddistriktet.
Tabel 16: Forældrenes valg af skole
|
Skolegennemsnit (BUF) |
2015/2016 |
2016/2017 |
2017/2018 |
|
Andel af grunddistriktsforældre, der vælger skolen |
57,9 % |
71,6 % |
54,3 % |
|
Andel af grunddistriktsforældre, der vælger en anden offentlig skole |
13,0 % |
8,3 % |
16,0 % |
|
Andel af grunddistriktsforældre, der vælger en fri grundskole |
29,0 % |
20,2 % |
29,8 % |
I byen samlet set er der gennemsnitligt 61,9 % af forældrene, der vælger den lokale grunddistriktsskole, 15,1 %, der vælger en anden folkeskole og 23,0 %, der vælger en fri grundskole (privatskole).
Tabel 17 viser, i hvilken grad skolen fastholder sine elever. Der vises dels et tal for tilgang, altså hvor mange elever, skolen har fået i løbet af skoletiden dels et tal for afgang, altså hvor mange elever, der har flyttet skole. Afgangstallet viser kun elever, der har forladt skolen uden at flytte bopæl.
Tabel 17: Fastholdelse af elever
|
Fastholdelse af elever (BUF) |
2014/2015 |
2015/2016 |
2016/2017 |
|
Tilgang |
3,1 % |
1,2 % |
1,1 % |
|
Afgang |
4,1 % |
4,1 % |
4,0 % |
Til sammenligning er tilgangen i alt for København 3,3 %, hvor afgangen er 4,7 %
Medarbejdernes trivsel og sygefravær
Dette afsnit sætter fokus på skolens medarbejdere og viser udviklingen i medarbejderes sygefravær og trivsel. Afsnittet viser at skolens medarbejdersygefravær er faldet siden sidste år.
Derudover viser afsnittet, at medarbejdernes samlede tilfredshed er steget siden sidste trivselsmåling.
Endelig viser afsnittet, at medarbejdernes vurdering af samarbejde med deres kollegaer ligger relativt stabilt siden sidste trivselsmåling.
Tabel 18 viser medarbejdernes sygefravær henover de seneste år. Fraværet er opdelt på kort og langt sygefravær. Det skyldes, at enkelte medarbejders langvarige sygefravær vil kunne skævvride det generelle billede. Samtidig repræsenterer kort og langt sygefravær både to forskellige udfordringer og ligeledes forskellige indsatser som mulige løsninger.
Tabel 18: Medarbejdersygefravær
|
Skolens gennemsnitlige sygefravær opgjort i dagsværk (BUF) Sygefraværet er opgjort i dage (dagsværk) |
2014 |
2015 |
2016 |
|
Kort sygefravær |
8,2 |
8,6 |
5,9 |
|
Langt sygefravær |
7,8 |
11,7 |
12,4 |
|
Sygefravær i alt |
16,0 |
20,2 |
18,3 |
Det gennemsnitlige sygefravær i Børne- og Ungdomsforvaltningen i 2016 blandt alle skoler var i alt på 11,8 dage.
Tabel 19 og Tabel 20 viser, hvordan medarbejderne på skolen har svaret på udvalgte spørgsmål i den trivselsmåling, som alle medarbejdere i Børne- og Ungdomsforvaltningen deltager i hvert andet år. Undersøgelsen er gennemført i 2017, og spørgsmålene i trivselsmålingen besvares på en skala fra 1-7, hvor 7 er mest positivt og 1 er mest negativt.
Tabel 19: Medarbejdertrivsel – Overordnet tilfredshed og motivation
|
Tilfredshed, motivation og arbejdspres (Gennemsnit for København for 2017) |
2015 |
2017 |
|
Er du tilfreds med dit job som helhed, alt taget i betragtning? (5,4) |
4,9 |
5,2 |
|
Føler du dig motiveret og engageret i dit arbejde? (5,6) |
5,2 |
5,4
|
|
Er du tilfreds med kvaliteten af det arbejde, du udfører? (5,2) |
4,7 |
4,0 |
Tabel 17: Medarbejdertrivsel – Samarbejde og sparring
|
Samarbejde og tilbagemelding (Gennemsnit for København for 2017) (BUF) |
2015 |
2017 |
|
Er der et godt samarbejde mellem sig og dine kollegaer? (5,8) |
5,8 |
5,9 |
|
Har du et godt samarbejde med din nærmeste leder? (5,5) |
5,8 |
5,3 |
|
Får du faglig sparring og støtte fra din nærmeste leder? (4,8) |
4,4 |
4,4 |
Skolens vurdering og indsatser
Vi ser, at der er en markant større del af forældre, der vælger distriktsskolen. Det er en god udvikling, men vi har brug for fortsat at arbejde med branding og god omtale. Skolen og fritidsordningen samarbejder om at markedsføre skolen endnu mere og bedre. Vi har tiltro til, at arbejdet med visionen og en mere fasttømmering af ledelsen vil være med til at understøtte brandingens fundament.
Vi ser en positiv nedgang i det korte sygefravær hos personalet. Det håber vi skyldes, at vi er fokuserede og loyale overfor sygefraværsprocessen, men også at vi arbejder på at skabe arbejdsglæde og udvikle det psykiske arbejdsmiljø i et tæt samarbejde med Med-udvalget.
Vi vil arbejde for et endnu tættere samarbejder med børnehaverne i rammen ”stærkt samarbejde”. Ligeledes vil vi fortsat arbejde med overgangsarbejdet fra børnehave til skole, ved fortsat at kvalificere vidensoverdragelsesprocessen, så børn, forældre og personale bliver bedst muligt klædt på fra én institution til en anden.
Vi har fortsat afgang pga fraflytning, hvilket vi tror, skyldes de små lejligheder, der ligger i skoledistriktet. Denne fraflytning gør, at vi, ind i mellem, bliver nødt til at lægge klasser sammen, hvilket kan have en høj pris for klassers sociale og faglige niveau.