KKFO opstart
Det er en stor og betydningsfuld overgang for børn, når de starter i skole og på KKFO. KKFO’ens rammer og organisering er anderledes end det de fleste børn er vant til fra deres børnehave. Vi er knap 350 børn samlet på samme matrikel og har derfor en meget større fysisk institution med mange flere muligheder og tilbud om aktiviteter. Normeringen på KKFO’en er anderledes end i børnehaven, hvilket sætter større krav til børnene, deres evne til at være selvhjulpne og bede om hjælp fra de voksne hvis noget er svært, nogen driller eller andet.
Nogle børn springer ind i den nye hverdag og de nye rammer med åbne arme og andre børn, har brug for at tage en dag ad gangen og synes måske det hele er lidt stort. Som forældre er det vigtigt at I er tålmodige og forberedt på at det sagtens kan være at jeres børn ”går et skridt tilbage”.
Mange forældre har været vant til i børnehaven at kunne tale med personalet om hvad ens barn har lavet og hvordan de har haft det – det kan I ikke helt på samme måde på KKFO’en.
Hvis I bliver bekymrede for jeres børns trivsel, opfordrer vi til at I både kontakter skolen og KKFO’en så vi sammen kan støtte jeres barn bedst muligt.
Introaften for forældre og børn d. 18. juni kl. 18-19
I forbindelse med at I er inviteret til at deltage i ”Mød dine nye skolekammerater” på skolen d. 18. juni kl. 17:00-18:00, vil vi på KKFO’en gerne invitere alle kommende børnehaveklassebørn og forældre til at komme og besøge KKFO’en sammen torsdag d. 18. juni 2026 kl. 18:00-19:00.
Her har I mulighed for at udforske KKFO’en sammen med jeres barn og møde personalet der vil være sammen med dem om eftermiddagen. Vi holder åbent i KKFO’ens forskellige rum, så I har mulighed for også at prøve forskellige aktiviteter sammen.
Der vil også være en ”Info-kiosk” hvor det er muligt at få svar på eventuelle spørgsmål
Introduktion til KKFO’en (eftermiddag)
Farvede veste
Vi er en stor KKFO med mange børn og mange ansatte. For at hjælpe børn (og forældre) med lettere at kunne finde personale til at hjælpe dem, har vi forskellige farver veste på. På denne måde skaber vi synlighed omkring det personale der varetager funktioner ift. ex. At hjælpe børn der er kede af det.
Vi oplever også at det gør det lettere for børnene at henvende sig til ”vesten” selvom om de måske ikke kender personalets navn.
Flyvere – rød vest
KKFO’ens Flyverteam arbejder med børnenes deltagelsesmuligheder ved at være nysgerrig på, i hvilke situationer de enkelte børn er aktivt deltagende og hvor de oplever at deres deltagelsesmuligheder er begrænsede.
Flyverteamet har en fast arbejdsgang og mødes hver uge til sparring. Flyverteamet arbejder med udgangspunkt i at ”Børn gør det godt, hvis de kan” og derfor er indsatserne som udgangspunkt rettet mod det strukturelle omkring børnene. Hvad er der af muligheder for at tilpasse rammerne, så barnet kan opleve øgede deltagelsesmuligheder?
Hver dag er der 2-3 medarbejdere der fungerer som Flyvere. Flyverne har røde veste på, så alle børn hurtigt og let kan finde en voksen der kan hjælpe dem, hvis de har brug for hjælp.
Hvis man som forældre har svært ved at finde sit barn i forbindelse med afhentning, kan det være oplagt at spørge ”de røde veste” om de har set barnet, fordi de bevæger sig rundt på hele KKFO’en i løbet af eftermiddagen.
Praktiske – gul vest
Hver dag har en medarbejder en gul vest på. Denne medarbejder har de to telefoner forældre kan ringe til og er ansvarlig for at sikre børn bliver sendt hjem som angivet i Komme/gå-modulet.
Hvis man som forældre har svært ved at finde sit barn i forbindelse med afhentning, kan det være oplagt at spørge ”den gule vest” om de har set barnet, fordi de bevæger sig rundt på hele KKFO’en i løbet af eftermiddagen.
Praktiske – blå vest
Hver dag har en medarbejder udenfor blå vest på. Denne medarbejder sørger for at holde opsyn med KKFO’ens udeområder. Det er også ”den blå vest” børnene skal henvende sig til hvis de kunne tænke sig at få legesager fra skuret, eller hvis de ex. har brug for hjælp.
Eftermiddagsmad
På KKFO’en har vi besluttet at vi hovedsageligt serverer retter som er baseret på planter og mejeriprodukter. Lejlighedsvis serverer vi retter der indeholder kylling, fisk eller svinekød.
Alle råvarer som benyttes i madlavningen, er økologiske – hvis det er muligt.
Vi tager hensyn til allergier, religion og andre kostmæssige overbevisninger.
Børnene på KKFO’en har hver eftermiddag mulighed for at få et lille eftermiddagsmåltid. Inden børnene kan få serveret eftermiddagsmad, skal de gå ud og vaske hænder, herefter går de til køkkenet og personalet der serverer maden vil guide dem. Efter børnene har spist eftermiddagsmad, skal de selv skylle deres service af i opvaskebaljen der er opstillet på køkken-ø’en.
Der er en tavle med oversigt over KKFO’ens menu i køkkenet, ligesom den også står i ugeplanen på Aula. Hver dag er der desuden en tallerken der viser børnene hvilke ingredienser maden indeholder og en tallerken der viser hvordan en ”anretning” ser ud den pågældende dag.
Madspildskøleskab
Vi arbejder med en samfunds- og miljøbevidst profil i vores eftermiddagsmadstilbud og vi har startet et forpligtende samarbejde med en lokal dagligvarebutik, hvor vi får de overskudsvarer de ikke kan nå at sælge.
Nogle af varerne benytter vi i tilberedningen af eftermiddagsmadstilbuddet og de øvrige varer lægges i vores madspildskøleskab hvor forældre kan tage madvarer med hjem, når de henter deres børn.
Aula
Tjek ind/tjek ud
På KKFO’en bruger vi Komme/gå-modulet i Aula til at registrere børnenes tilstedeværelse. Det betyder at børnene skal ”tjekke ind” når de kommer på KKFO’en. Vi opfordrer derudover børnene til at de skal tjekke sig ind de steder de opholder sig – ex. om de er udenfor, på 1. sal eller i en gymnastiksal. På denne måde er det lettere for både forældre og personale at finde børn, hvis der er behov for det.
Vi lægger derfor stor vægt på at det er børnene selv der tjekker sig ind/ud og samtidig at skærmene IKKE er til at lege med.
Profilbillede
Vi har knap 350 børn indmeldt på KKFO’en og for at personalet kan navigere mellem børnene, er vi afhængige af at børnene har et vellignende profilbillede i "portræt-stil". Det vil sige at det kun er jeres barn der optræder på billedet og at jeres barns ansigt er i fokus.
Kontaktinformation
Husk at tjekke om kontaktinformation i Aula er korrekt og opdatere den ved behov.
Ugeplan og tavle
Ugeplan
Hver uge laver KKFO’en en ugeplan i ”MeeBook” som er en integreret del af Aula, hvor også børnenes skema fra skolen fremgår.
Vi ved fra erfaring at det kan være en meget stor hjælp for børn, hvis de er forberedte på hvilke aktiviteter der tilbydes på KKFO’en om eftermiddagen. Ved at forberede børnene ved de altid hvor de kan/skal gå hen og vi oplever at det er en stor hjælp i en ny hverdag der ellers let kan føles uoverskuelig.
Tavlen
På KKFO’en har vi en stor tavle der med billeder visualiserer den ugeplan vi har skrevet i Aula. Det betyder at KKFO’ens børn hver dag har mulighed for at danne sig et samlet overblik over de mange aktiviteter vi tilbyder hver dag på KKFO’en.
Trivselssamtale
I forbindelse med at der i skolen afholdes skole-hjem-samtale for børnehaveklasserne, tilbyder KKFO’en i forlængelse af denne en trivselssamtale som handler om jeres barns opstart på KKFO’en.
Uge 32 & 33
Uge 32 (mandag d. 3. august -fredag d. 7. august)
HUSK at jeres barn skal medbringe madpakke, drikkedunk og evt. formiddagsmad når de er på KKFO i skoleferier.
Kl. 7:00-8:00 Mulighed for aflevering på KKFO’en
Kl. 8:00-8:45 Mulighed for aflevering i ”Basen” på 1. sal eller på KKFO’en
Kl. 9:30-11:30 (Mandag rundvisning inde + ude) Voksne følger med ned og deltager med børnene til aktiviteter på KKFO’en
Kl. 11:30-12:15 Frokost i ”Basen”
Kl. 12:15-13:00 Udeleg
kl. 13:00-13:30 Samling i ”Basen” - Voksne følger med ned og deltager med børnene til aktiviteter på KKFO’en
Kl. 13:30-17:00 KKFO
Uge 33
Mandag d. 10. august
HUSK at jeres barn skal medbringe madpakke, drikkedunk og evt. formiddagsmad når de er på KKFO i skoleferier.
Kl. 8:00-9:00 KKFO-aktiviteter: Krea, Spillecafé, Stillerum
Kl. 9:00-11:30 KKFO-aktiviteter: Krea, Spillecafé, Tumlesal, Ude
Kl. 11:30-12:15 Frokost
Kl. 12:15-12:55 Udeleg
Kl. 12:55-17:00 KKFO
Tirsdag d. 11. august
HUSK at jeres barn skal medbringe madpakke og drikkedunk når de er på KKFO i skoleferier.
Kl. 11-11:45 Frokost på KKFO
Kl. 11:45-12:55 Udeleg
Kl. 12:55-17:00 KKFO
Overgang fra skole til KKFO
4 gange om ugen vil en medarbejder fra KKFO’en deltage i den sidste lektion i skolen i jeres barns klasse. Medarbejderen har på denne måde mulighed for at deltage i overgangen sammen med jeres børn og være en støtte og hjælp, for dem som synes det kan være svært, så alle børn får en god start på eftermiddagen på KKFO'en.
BHK Base (uge 33-41 kl. 12:55-16:00)
Ud over KKFO’ens mange forskellige tilbud, etablerer vi de første 9 uger en ”Base” i et af børnehaveklassernes klasselokaler på 1. sal som kun kan benyttes af børnehaveklasse børn – ”basen” vil være åben fra skolen slutter og frem til kl. 16:00.
Her har børnene mulighed for at de kan trække sig, hvis alt det nye måske føles overvældende eller de ikke ved hvad de skal lave mm.
KKFO’ens Flyverne har opmærksomhed på børn der bruger lokalet ofte og har fokus på at hjælpe dem til at falde godt til på KKFO’en.
Kl. 15:00-16:00 er der ”Åben dør” for forældre. Her har forældre til børnehaveklassebørn mulighed for at komme og få en kort ”uformel” samtale med en Flyver om eventuelle udfordringer eller bekymringer de har ift. deres barns opstart på KKFO’en.